Regnbuen den 21. december 2001 af Moses Hansen

DEN STRÅLENDE MORGENSTJERNE
* * *
Først i næste andagt kender jeg udfaldet af Siljes
medvirken i udsendelsen: "Stjerne for en aften".
Men én ting ved jeg: Uanset hvem der vinder,
kender jeg én, der er mere end stjerne for en aften.
Det er Ham, hvis fødselsdag vi fejrer om et par dage:
Jesus Kristus.
Der er mange ting i Bibelen, der peger i retning af,
at Han ikke blev født den 24. december.
Men det generer ikke min jul.
Det afgørende er, at Guds Søn, Jesus Kristus,
BLEV født ind i denne verden - og nu fejrer vi altså
dagen den 24. Så lad os da fejre Ham med manér.
For Han er ikke kun stjerne for en aften, eller for
en tid - for derefter at forvandles til et stjerneskud.
Et stjerneskud er smukt - men det er hurtig overstået.
Sådan går det med alle, der kalder sig stjerner. Et øje-
blik er de på de kulørte blades forsider og feterede,
som var de guder; men næste øjeblik er de stjerneskud.
Men hør her hvad min Jesus siger i Åbenbaringsbogen
22:16,
"Jeg, JESUS, har sendt min engel for at vidne for jer
om disse ting i menighederne. Jeg er Davids rodskud og
ætling, JEG ER DEN STRÅLENDE MORGENSTJERNE!"
Endnu ved jeg ikke, om Silje vandt.
Men jeg ved, hun gjorde sit bedste for at synge om
DEN STRÅLENDE MORGENSTJERNE.
Og selv om hun ikke vandt, har HAN en herlig fremtid
for Silje - og for dig og mig, der stoler på DEN stjerne.
Amen!
* * *
Besøg Vægternes hjemmeside: www.watchman.dk
|