| 
|
Vidnesbyrd fra en lille pige,
som kun blev 8 år.
Matt.18,2-3: "Da kaldte Jesus på et lille barn, stillede det midt iblandt dem og sagde: ´Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget".
Det er godt lige at blive stille over for dette vigtige ord af Jesus. Det er ikke klogskab eller menneskelige præstationer, der danner grundlag for den tro, der fører til Himmelen. Nej, det er enfoldig og barnlig tro, der tæller hos Gud.
Prøv at læse / lytte til et vidnesbyrd fra en lille pige, som kun blev 8 år. Hun døde i 1978, men nåede igennem sit korte liv at sprede mere lys og varme end mange når gennem et langt liv. Hendes navn var Annette.
Hun var livsglad og havde mange venner, men det bedste af det hele var, at hun havde valgt Jesus som sin allerbedste ven. Og har man valgt ham, er der også grund til at være både tryg og glad, som Annette altid var. En dag blev Annette imidlertid syg og blev kørt på hospitalet, hvor man konstaterede, at hun var meget syg. Sygdommen tog til, og til sidst døde hun. Men forinden havde Annette fortalt meget om Jesus.
Forældrene fortæller: "En aften havde Annette svær ved at falde i søvn, og en sygeplejerske blev på stuen for at berolige hende. Næste dag, da vi kom for at besøge hende, sagde hun, at hun var faldet meget hurtigt i søvn. Hun havde kikket på krucifikset ved natlampen, og ved at betragte Jesus var hun faldet så dejlig trygt i søvn.
En aften var vi forhindret i at besøge Annette, og det fortalte vi hende. "Hvordan så med at bede aftenbøn?" spurgte hun. Vi lovede at ringe op for at sige godnat. "Jamen, så kan vi jo bede aftenbøn i telefonen", var hendes naturlige svar, og derved blev det. Aftenbønnen blev bedt i telefonen, og Annette var glad. En anden aften, da vi skulle sige godnat, ville far tage en stol væk ved sengen: "Far, du må ikke tage stolen væk, for når I tager hjem, så kommer Jesus og sætter sig på den og passer på mig".
Annette havde også en nat en dejlig drøm: "Jeg har drømt noget så dejligt i nat. Jeg har drømt, at jeg var sammen med Jesus, og han sagde, at jeg måtte blive rask." Og hun blev rask, forstået på den måde, at hun kom derhen, hvor der ikke mere er sygdom eller smerte, men kun glæde og fred, "hjemme hos Jesus". Selv havde Annette profetisk peget på den vej, Gud ville med hende. Tre uger før sin begravelse sagde hun: "Jeg skal være her på hospitalet i tre uger, og så skal jeg hjem på weekend og i kirke. Og i kirke kom hun, men for at genopstå til evigt liv hos den Frelser, hun holdt så meget af. Jesus var og blev for hende den sande hyrde, der vil barnet det bedste.
Vi slutter med en sang, som Annette holdt meget af:'
Jesu lille lam jeg er,
på sin skulder han mig bær,
over bjerge, dybe dale,
op til himlens lyse sale.
Jesu lille lam jeg er,
på sin skulder han mig bær.
|
Jul i kirker og hjem 
til
toppen af denne side
